Vulkanudbrud udløser lavine og sårer skiløbere i Japan

    Mindst 12 personer er kommet til skade, efter at en vulkan tirsdag gik i udbrud i nærheden af et skiområde i Japan.

    Nogle af de tilskadekomne er alvorligt sårede.

    Det er angiveligt vulkanske sten fra udbruddet, der blandt andet har ramt og såret flere skiløbere. Udbruddet udløste også en lavine i området.

    Blandt de 12 tilskadekomne er seks personer fra det japanske forsvars landstyrker. De var angiveligt i gang med træningsøvelser. Alle seks er blevet reddet, men mange af dem har pådraget sig flere brækkede knogler.

    Det var vulkanen Kusatsu-Shirane, der tirsdag morgen lokal tid, gik i udbrud, oplyser Det Japanske Meteorologiske Institut.

    Instituttet udelukker i øvrigt ikke yderligere udbrud fra vulkanen.

    /ritzau/Reuters