Strømsvigt ramte dele af København

    Strømmen er nu tilbage i København efter at have været nede i et par timer lørdag aften.

    Det oplyser Radius Elnet på Twitter omkring klokken 20.

    Svigtet berørte omkring 4200 husstande på Amager og Christianshavn.

    – På transformerstationen i Kløvermarken har vi fundet en defekt, og vi er nu i gang med at klarlægge, hvad problemet er, fortalte presseansvarlig Morten Kidal lidt efter klokken 19.

    Det var forventningen, at strømmen ville være tilbage senest klokken 20.30.

    /ritzau/