Danske betjente afhørte 30 vidner i Rwanda om folkedrab

    Danske politifolk rejste i to omgange til Rwanda for at tale med vidner om folkedrabet i 1994.

    Både i 2012 og i 2013 tog betjentene til det centralafrikanske land som led i efterforskningen mod en nordsjællandsk lagerarbejder WT, der kom til Danmark i 2001, og som senere blev dansk statsborger.

    Faktisk var den danske efterforskning indledt allerede i 2008, da Statsadvokaten for Særlige Økonomiske og Internationale Straffesager (Bagmandspolitiet) fik tip fra det rwandiske miljø om WT. Senere tog myndighederne i Rwanda selv fat og rejste tiltale.

    Forløbet gennemgås mandag i Retten i Hillerød. Rwanda har begæret WT udleveret til en straffesag om folkedrab og forbrydelser imod menneskeheden.

    Men WT vil ikke sendes ud. Han vil have dommer Jens Berg til at erklære Rigsadvokatens beslutning om udlevering ulovlig – eller også bør Danmark overtage og gennemføre sagen, hvis mistanken er underbygget, lyder det fra hans forsvarer, advokat Bjørn Elmquist.

    Men det sidstnævnte ønske kan dommeren slet ikke tage stilling til, svarer senioranklager Martin Stassen fra Bagmandspolitiet.

    – Det ligger ikke inden for rammerne af sagen her at afgøre, om den skal føres i Danmark, siger han. På et tidspunkt omtaler han den danske efterforskning som “suspenderet”.

    Flere af WT’s familiemedlemmer og bekendte, også fra en mindre kirke, hvor han er aktiv, er mødt op i retssalen. WT, en lille mand med briller, har været varetægtsfængslet godt otte måneder.

    Han erklærer sig uskyldig og mener blandt andet, at myndighederne i Rwanda tager fejl af ham og en anden.

    Foreløbig har retten afsat otte dage til at gennemføre sagen, men allerede efter en halv times tid står det klart, at det nok bliver nødvendigt med endnu flere retsmøder.

    I hjemlandet var WT lærer på en skole, ligesom han virkede som præst, har det tidligere været fremme.

    Desuden var han ifølge Rwanda lokalformand for partiet CDR, som senioranklageren beskriver som et yderliggående hutuparti på højrefløjen. Partiet var særdeles aktivt i opfordringerne i 1994 til at jagte tutsier.

    Folkedrabet endte med at koste cirka 800.000 mennesker livet. Slagteriet stod på i godt 100 dage.

    Konkret beskyldes WT for seks forskellige handlinger. For eksempel hævdes det, at han deltog i angrebet på 1000 mennesker, der var forsamlet i universitetet i Mudende.

    Og ved en vejspærring skal han have været med til drabene på to unge kvinder og en mand, hvis lig blev begravet under et avocadotræ.

    /ritzau/