Hvis man mener, at det har regnet mere end normalt i 2017, har man ret.
Året er nemlig det tiende vådeste år på landsplan, siden DMI begyndte at måle i 1874, og det har store konsekvenser for de danske landmænd.
– I flere egne af landet har vi set landmænd, som ikke har haft mulighed for at høste sine afgrøder, og endnu værre er det, at man ikke har kunnet så de vintersædsafgrøder, som man har skullet til høsten for 2018.
– Det er et kæmpestort problem for landmændene. Det koster dem milliarder. Det skal ikke ret meget øget grundvand til, før man reducerer udbyttet med mellem 20-40 procent på en mark, siger Lars Hvidtfeld, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Jyllands-Posten skriver mandag, at grundvandet er steget en til to meter flere steder i landet. I avisen har professor Jørgen Eivind Olesen to forslag til, hvordan man kan løse problemet.
Han mener, at man enten kan fjerne landbrugene fra nogle ådale og lade vandet i åer og vandløb brede sig der.
Et andet forslag er at grave vandløbene bredere og dybere, og det ser Lars Hvidtfeld som mere relevant.
– Allerede i dag bliver der lavet mange vådområdeprojekter i ådale, men det er ikke kun i lavtliggende områder, at der er problemer, det er også i højtliggende områder, at grundvandet står højt.
– Så det, det handler om, er at sikre, at der er en god kapacitet i vores vandløb, og det vil sige, at vandløbene skal måske også være bredere og dybere, siger Lars Hvidtfeld.
Formanden for Folketingets miljøudvalg, Pia Adelsteen (DF), er enig i, at vandmasserne er et stigende problem, og at afvandingsproblemerne fra markerne bør tages op fra politisk hold.
– Ja. Det vil jeg mene, at vi gør. For vi skal alligevel have kigget på, hvordan vi får lavet afvandinger. Og så vil det være naturligt at tage med, siger hun.
/ritzau/
