Sveriges planer om at øge landets forsvarsindsats på grund af frygt for et væbnet angreb fra Rusland er ikke en overdrivelse.
Det mener Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
– Sverige tager konsekvensen af et ret farligt sikkerhedspolitisk miljø, og de er jo ikke medlem af Nato, så de er nødt til at være klar til, hvis det går galt, siger han.
Sveriges Försvarsberedning er ude med en opdateret anbefaling om, at Sverige indretter sit militære og civile forsvar, så det kan klare sig gennem en krise- eller krigssituation i mindst tre måneder.
Derudover skal der årligt afsættes 325 millioner svenske kroner de næste fem år til at renovere de mange beskyttelsesrum, der er i Sverige.
Försvarsberedningen opfordrer også de svenske borgere til at have et beredskab af mad og basale fornødenheder, så man kan klare sig i mindst syv dage uden hjælp fra det omkringliggende samfund. Tidligere lød anbefalingen på tre dage.
– Svenskerne har altid haft et stort fokus på totalforsvaret og det samfundsmæssige beredskab, og derfor er det også forventeligt, at de tager det alvorligt, når de vurderer, at krigssituationen er stigende.
På den måde har de jo fuldstændig ret, for hvis de tager det alvorligt, at der er en krigslignende situation, er det jo rart, at de kan tilbyde deres borgere noget andet, end at de kan gemme sig bag en hæk og håbe på det bedste, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
/ritzau/
