Chelsea skal ud i et nyt opgør mod Norwich i bestræbelserne på at kæmpe sig videre til fjerde runde i FA Cuppen.
Lørdag måtte manager Antonio Conte se sit Chelsea-hold spille 0-0 på udebane mod Norwich fra den næstbedste engelske fodboldrække.
Italieneren gav plads til en del reserver, og det er en af hovedårsagerne til, at Chelsea nu skal ud i en omkamp om halvanden uge hjemme på Stamford Bridge.
Favoritterne dominerede affæren på Carrow Road, men selv om Chelsea løbende intensiverede presset, så lykkedes det ikke at få scoret.
Norwich havde ingen afslutninger inden for målrammen. Alligevel fik hjemmeholdet skabt en del uro.
Danske Andreas Christensen var ikke i Chelseas trup til kampen.
Chelsea nåede i sidste sæson finalen i FA Cuppen, hvor holdet tabte til Arsenal.
/ritzau/