Fire personer er dræbt og mange er sårede i en togulykke i Sydafrikas Free State distrikt.
En beredskabsgruppe har tidligere meddelt på Twitter, at de første meldinger lød på 100 sårede i ulykken, der er sket mellem byerne Hennenman og Kroonstad.
Mediet eNCA citerer øjenvidner for, at toget er brudt i brand, efter at det blev ramt af en lastbil.
/ritzau/











