Op til ti personer er kommet til skade ved en trafikulykke på Holmstrupgårdsvej i Brabrand ved Aarhus.
Tre af de tilskadekomne er alvorligt kvæstede.
Det oplyser Østjyllands Politi, der fik alarmen om ulykken klokken 18.47, i en pressemeddelelse.
Ved ulykken er tre personbiler kørt sammen, men politiet kan ved 19.45 ikke oplyse nærmere om, hvad der er sket.
/ritzau/











