Tre er dræbt under angreb på koptisk kirke i Kairo

    En bevæbnet mand har åbnet ild mod en koptisk kirke syd for Egyptens hovedstad, Kairo.

    Mindst tre personer er dræbt, heriblandt to politifolk, oplyser indenrigsministeriet og kilder i politiet.

    Angriberen skal også være dræbt.

    Angrebet fandt sted i området Helwan i udkanten af Kairo. Nyhedsbureauet Mena skriver, at der var mere end en gerningsmand.

    /ritzau/Reuters