Nordkorea kalder de nye skrappe sanktioner, som FN’s Sikkerhedsråd fredag vedtog over for landet, for en “krigshandling”
Det oplyser Nordkoreas statslige nyhedsbureau, KCNA.
Gennem nyhedsbureauet udtaler Nordkoreas udenrigsministerium også, at alle de lande, der har støttet de nye sanktioner, vil stå til ansvar for konsekvenserne.
I udtalelsen fremgår det ligeledes, at Nordkorea fortsat vil styrke sit atomprogram. Det er den eneste måde, hvorpå landet kan “frustrere” USA, lyder det.
/ritzau/Reuters











