USA’s præsident Donald Trumps omstridte indrejseforbud gennemgår nu endnu engang en forandring.
Det sker, efter at en føderal dommer fra Seattle har ophævet dele af præsidentens meget omtalte indrejseforbud.
Dommerens beslutning betyder, at udenlandske borgere, der er omfattet af indrejseforbuddet, skal have lov til at søge om ophold i USA, hvis de har et såkaldt bona fide-forhold til landet.
Det kan eksempel være tilknytning til familiemedlemmer eller et studie.
Personer, der ikke har tilknytning til USA, vil dog fortsat være omfattet af Donald Trumps indrejseforbud.
11 lande er en del af Trumps indrejseforbud, og mange af dem er lande med overvejende muslimsk befolkning. De 11 lande er Egypten, Iran, Irak, Libyen, Mali, Nordkorea, Somalia, Sydsudan, Sudan, Syrien og Yemen.
/ritzau/











