Den danske svømmer Mie Ø. Nielsen klarede sig lørdag videre fra indledende heat i 50 meter rygsvømning ved kortbane-EM i København.
I tiden 27,04 sekunder blev hun nummer fem i sit heat, og hun er videre med 11.-bedste tid blandt alle svømmerne i de fem heats.
Også Julie Kepp Jensen er videre fra sit heat. Hun svømmede i tiden 27,23 sekunder.
Til gengæld er Victoria Bierre færdig. Tiden 27,62 var ikke nok til at komme videre.
/ritzau/











