En konstant regn af granater og fortsatte skudsalver i de østlige provinser i Ukraine de seneste dage viser, at krigen fortsætter for fuld styrke.
Torsdag har EU’s stats- og regeringschefer – som ventet – besluttet at forlænge sanktioner mod Rusland med seks måneder. Den formelle forlængelse ventes i næste uge.
Sanktionerne er en straf for Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim og trusler mod Ukraines suverænitet og integritet.
EU-præsidenten bekræfter beslutningen fra et middagsmøde i Bruxelles med stats- og regeringscheferne.
– Et samlet EU har forlænget de økonomiske sanktioner mod Rusland, skriver Donald Tusk på Twitter.
Tirsdag blev 1120 eksplosioner ifølge Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) registreret via kamera og observationer i Østukraine.
Tallet var i samme størrelsesorden mandag. Det fremgår af de seneste statusrapporter fra organisationens monitoreringsmission.
For EU er sanktionerne knyttet til fremskridt i Minsk-processen, hvor Frankrig og Tyskland sammen med Rusland, Ukraine og Hviderusland formelt arbejder på at stoppe krigen. Reelt sker der lidt – eller intet.
Torsdag på EU-topmødet har den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, orienteret om det seneste møde i Minsk-gruppen.
For de udsendte fra OSCE, som har mandat til at overvåge konflikten, er overvågningen stadig forbundet med stor fare.
I en episode natten til onsdag måtte fem soldater, en læge og en sprogofficer fra missionen haste i beskyttelsesrum, da der kort efter midnat pludselig blev åbnet ild 500 meter fra deres observationslejr.
I 2014 blev flere observatører, heriblandt danske John Christensen, holdt fanget af separatister i Slavjansk.
EU-landene vedtog de første sanktioner i 2014 efter annekteringen af Krim.
Skylden for den fortsatte krig i Ukraine bærer regeringen i Kijev, lød det tidligere torsdag fra Vladimir Putin under den russiske præsidents årlige pressekonference.
– Ukraine har intet ønske om at leve op til Minsk-aftalen, siger Putin.
Putin fastholder, at der ikke er russiske styrker i Ukraine – eller i de separatistkontrollerede områder i den østlige del af landet for den sags skyld.
Flere end 10.000 er ifølge FN’s højkommissær for menneskerettigheder omkommet i kampene siden 2014.
/ritzau/
