USA’s Federal Communications Commission (FCC) har ophævet den såkaldte “netneutralitet”, der hindrer internetudbydere i at differentiere adgangen til hjemmesider og internettjenester.
Ophævelsen har været undervejs længe, og er blevet stærkt kritiseret.
Det erklærer formanden for FCC, Ajit Pai, på et åbent møde i FCC’s bestyrelse. Afstemningen endte 3-2 til fordel for at ophæve reglen.
Kort før den endelige afstemningen blev mødet afbrudt kortvarigt, og på den direkte transmission kunne man se bevæbnet politi og en bombehund gennemgå lokalet.
/ritzau/











