Disney har haft den store pengepung fremme for at overtale den britiske mediemogul Rupert Murdoch til at sælge filmselskabet Twenty-First Century Fox.
Det lykkedes, og derfor skifter Disney-aktier til en værdi af svimlende 52,4 milliarder dollar (knap 330 milliarder kroner) snart ejere.
Til gengæld overtager Disney-koncernen Twenty-First Century Fox med planer om at slå de to selskaber sammen inden for en årrække.
/ritzau/











