Sundhedsplatformen er det dyreste it-projekt i dansk sundhedsvæsens historie, men implementeringen af systemet i Region Hovedstaden og Region Sjælland har fået meget kritik.
Lørdag skriver Politiken, at tålmodigheden med det omstridte it-system er sluppet op blandt de læger, der tager sig af kritisk syge patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
To år efter indførelsen på Gentofte og Herlev Hospital er der ikke sket væsentlige forbedringer “trods talrige løbende indrapporteringer” om fejl og problemer, lyder det i et brev til regionernes ledelse.
Få overblikket over forløbet med Sundhedsplatformen her:
* 21. maj 2016 går Sundhedsplatformen i luften på Herlev og Gentofte Hospital, hvor man implementerer systemet fra den ene dag til den anden.
* En uge efter pibler kritik frem fra forskellige dele af sundhedspersonalet, fordi det nye it-system er præget af børnesygdomme. Overlægerne mener, at det forsinker deres arbejde.
* Sundhedsstyrelsen beder Styrelsen for Patientsikkerhed om at gå ind i sagen.
* 10. juni 2016 vælger Styrelsen for Patientsikkerhed at følge sagen nøje, men griber ikke ind over for regionen.
* 4. november 2016 skriver Ekstra Bladet, at registreringen af kræftpatienter på hospitalerne i Herlev og Gentofte er mangelfuld på grund af Sundhedsplatformen.
Omkring 200 færre kræftpatienter er blevet registreret i 2. kvartal i forhold til 1. kvartal.
* 5. november 2016 rulles Sundhedsplatformen ud på Rigshospitalet.
* 11. april 2017 skriver Politiken, at en fejl i Region Hovedstadens nye Sundhedsplatform har betydet, at 50 patienter i marts har fået udskrevet medicin i forkerte doser i en kortere eller længere periode.
* 17. april 2017 skriver Politiken, at Rigshospitalet i København ikke længere kan tilbyde kvinder med brystkræft at blive behandlet inden for den tidsgrænse, som ellers er fastsat i de nationale kræftpakker.
* 10. maj 2017 viser en redegørelse fra Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet, at der fortsat er store problemer med it-systemet.
* 2. juli 2017 skriver Politiken, at kontrollen af, om kræftpatienter bliver behandlet til tiden i Region Hovedstaden, reelt er brudt sammen.
I de første tre måneder af 2017 har Region Hovedstaden eksempelvis kun registreret 505 forløb med kræftpatienter. Normalt bliver der i den periode behandlet omkring 1200 patienter.
* 3. juli 2017 kalder sundhedsminister Ellan Trane Nørby (V) det “alvorligt” og “uacceptabelt for patienterne”, at der mangler overblik over kræftpatienterne i regionen. Hun kræver svar fra regionen.
* 8. juli 2017 erkender regionsformand i Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) over for Politiken, at regionens syn på Sundhedsplatformen har været “for rosenrødt”.
* 18. august 2017 meddelelser Region Syddanmark, at man ikke vil indføre Sundhedsplatformen. Amerikanske Epic, der står for Sundhedsplatformen sammen med danske NNIT, er fravalgt som leverandør.
* 8. november 2017 meddeler Rigsrevisionen, at den starter en fuld undersøgelse af Sundhedsplatformen.
* 25. november 2017 indføres Sundhedsplatformen i Region Sjælland.
* 21. januar 2018 skriver Berlingske, at fejl i Sundhedsplatformen har betydet, at fem kræftsyge børn har fået for høj eller lav dosis af kemobehandling. Kontrollen af behandlingen blev ikke gennemført i tilstrækkelig grad på grund af tidspres.
* 10. april 2018: Ifølge Politiken er kun 27 procent af de ansatte i Region Hovedstaden tilfredse med at bruge Sundhedsplatformen. Til sammenligning erklærer 40 procent sig utilfredse med it-systemet. Det viser en brugerundersøgelse, som Region Hovedstaden har foretaget blandt de ansatte på hospitalerne, som bruger Sundhedsplatformen.
Kilder: BT, DR, Ritzau, Politiken, Region Hovedstaden og Ekstra Bladet.
/ritzau/
