En person alvorligt kvæstet i ulykke nord for Haderslev

    En person er fredag morgen kommet slemt til skade i en trafikulykke på Bjerning Hovedvej nord for Haderslev.

    I alt tre biler var involveret i ulykken, og ved 8.30-tiden er vejen helt spærret.

    Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at ulykken skete cirka to kilometer nord for Haderslev.

    – Der er spærret for al trafik på stedet. Find alternative ruter, lyder opfordringen fra politiet.

    Fredag morgen er beskeden, at vejen vil være spærret “et længere stykke tid”.

    /ritzau/