Villy Søvndal scorede knap 70.000 personlige stemmer

    Tidligere udenrigsminister og SF-formand Villy Søvndal fik 69.841 personlige stemmer ved regionsrådsvalget i Region Syddanmark.

    Han blev på den front kun overgået af Stephanie Lose (V), der fik 89.583 personlige stemmer.

    SF opnåede et godt valg og erobrede med 13,7 procent af stemmerne seks mandater i regionsrådet.

    Alligevel blev SF ikke inviteret med i forhandlingerne om regionsrådets sammensætning.

    Konstitueringen betyder, at Stephanie Lose fortsætter på posten som regionsrådsformand.

    /ritzau/