Guldet ligger ikke kun i borgmesterkæden, når magten skal fordeles rundt omkring i de nyvalgte kommunalbestyrelser.
De folkevalgte i kommunerne skal efter valget også fordele en række poster i udvalg og bestyrelser, som kan være indbringende sidehverv for kommunalpolitikerne.
Læs om dem her:
* De kommunale sidehverv kaldes også de “kommunale ben”.
* Det er for eksempel poster i økonomiudvalget og de stående udvalg samt især de kommunalt ejede forsynings-, havne- eller trafikselskaber.
* Posterne kan udgøre en solid ekstra indtægt for politikerne. En formandspost kan i visse udvalg for eksempel indbringe over 200.000 kroner om året.
* Det kommer oveni det faste vederlag for at være medlem af en kommunalbestyrelse. Det udgjorde sidste år 89.314 kroner. I kommuner med over 80.000 indbyggere var vederlaget 107.178 kroner om året, mens det i Københavns Kommune var 125.039 kroner.
* En opgørelse fra tænketanken Cepos viser, at der i 2015 var 1049 “gode ben” i de kommunale selskaber. Fra 2007-2015 er antallet steget med 20 procent, og det gennemsnitlige vederlag steget med 36 procent.
* Cepos’ optælling viser, at det gennemsnitlige vederlag er 35.387 kroner i de kommunale selskaber.
* De lukrative poster i selskaber og udvalg udgør en vigtig brik i fordelingen af magten i kommunerne.
* I de fleste kommuner er det kun borgmesteren, der er fuldtidsansat politiker. Dog er der i de større kommuner – København, Odense, Aalborg og Aarhus – flere fuldtidsansatte politikere i form af de såkaldte fagborgmestre eller rådmænd.
* De andre medlemmer af kommunalbestyrelsen skal passe deres almindelige job ved siden af. De betalte udvalg- og bestyrelsesposter er populære, fordi de kan være med til at skabe grundlag for en politisk karriere på fuld tid.
Kilde: “Udvalg, råd og nævn”, KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Cepos, Ritzau.
/ritzau/
