Et treårigt barn er mandag stukket ihjel af sin far på en legeplads i Porvoo øst for den finske hovedstad, Helsinki.
Faderen havde uden lov taget barnet med sig.
Fem minutter senere var de på legepladsen, og her startede faderen af uvisse grunde med at mishandle barnet.
Politiet hastede til stedet, og de måtte med magt nedkæmpe faderen.
Det er ikke oplyst, om den treårige var en pige eller dreng. Men barnet blev øjeblikkeligt kørt til hospitalet, hvor man kunne konstatere, at barnets liv ikke stod til at redde.
Ifølge politiet var der en række øjenvidner til faderens voldsomme opførsel.
Blandt andet blev det overværet af en række elever på en skole ved siden af.
Faderen er blevet sigtet for manddrab.
/ritzau/FNB











