Regeringen er søndag blevet enig med Dansk Folkeparti og De Radikale om en erhvervspakke.
Den indeholder blandt andet en aktiesparekonto, som skal få flere danskere til at investere i aktier frem for eksempelvis at have pengene stående på en opsparingskonto.
Her er hovedpunkterne i aftalen om aktiesparekontoen:
* Aktiesparekontoen betyder ifølge aftalepartierne, at danskerne ved at bruge kontoen vil slippe billigere i skat, end hvis de købe aktier på traditionel vis.
* Via aktiesparekontoen skal der betales skat på 17 procent af afkastet efter det såkaldte lagerprincip. Det vil sige af udbytter samt realiserede og urealiserede avancer.
* Værdiforøgelsen af indestående på aktiesparekontoen beskattes, mens værdifald (tab) modregnes i fremtidige afkast.
* Der kan oprettes én aktiesparekonto per person. Der kan handles, så ofte man ønsker, inden for aktiesparekontoen.
* Regeringen havde håbet, at danskerne fik lov til at investere for op til 500.000 kroner på aktiesparekontoen. Det har DF dog modsat sig. I stedet er loftet 50.000 kroner.
* Der kan sættes penge ind på kontoen, så længe den aktuelle saldo på kontoen er under loftet.
* Loftet på kontoen kan dog hæves, hvis regeringen kan overtale DF og De Radikale til det. I 2019 kan loftet således hæves til 100.000 kroner. Og på sigt til 200.000 kroner i 2022, hvis regeringen kan få opbakning.
* Aftaleparterne beslutter hvert år – første gang i 2019 – om der er grundlag for at gå videre med at forhøje loftet for aktiesparekontoen.
Aktiesparekontoen indføres fra 1. januar 2019. Ordningen skønnes at koste statskassen cirka 130 millioner kroner i 2019 stigende til cirka 270 millioner kroner i 2022 og frem.
/ritzau/
