En domstol i Madrid har fulgt anklagemyndighedens ønske og udsender en europæisk arrestordre på Cataloniens afsatte regeringsleder, Carles Puigdemont.
Kort forinden havde domstolen har beordret ni tidligere medlemmer af Cataloniens regionsregering varetægtsfængslet efter torsdagens retsmøde, skriver nyhedsbureauet AP.
Der er fastsat en kaution på 50.000 euro for en af dem, skriver den spanske avis El Pais.
Puigdemont rejste forleden til Belgien og mødte ikke op i retten i Madrid torsdag.
En af de varetægtsfængslede er Oriol Junqueras, som var Cataloniens vicepræsident.
Omkring 20 separatistledere var indkaldt til at vidne ved Den Nationale Domstol i Madrid.
/ritzau/











