Københavns Politi har fredag lukket et tilholdssted for bandegrupperingen Loyal To Familia i Tingbjerg ved København.
Lokalerne, der ligger i kælderen på adressen Ruten 14, lukkes ifølge politiet af hensyn til naboernes tryghed og sikkerhed.
Lokalerne ligger i en bygning, der huser et bibliotek, en ungdomsklub og flere forretninger.
Lukningen sker, efter at medlemmer af LTF flere gange er truffet på adressen, og efter at politiet har konstateret, at det er en person med kendt relation til Loyal To Familia, der står som lejer.
/ritzau/











