Randers FC er videre til kvartfinalerne i DBU Pokalen efter en udesejr over Holbæk fra danmarksserien.
Superligaholdet vandt sikkert med 4-1 over de undertippede værter.
Marcus Mølvadgaard bragte efter to minutter favoritterne foran med 1-0, og midtvejs i første halvleg øgede Saba Lobjanidze til 2-0.
Efter pausen cementerede Marvin Pourie Randers-sejren med to scoringer.
Ud over Randers FC har Fredericia og FC Midtjylland spillet sig videre til kvartfinalerne.
/ritzau/











