Fire mennesker omkommer i Finland, da et tog rammer en militær lastbil i Raseborg i den sydvestlige del af landet.
Det oplyser politiet til det svenske nyhedsbureau TT.
Flere personer er kvæstet ved ulykken.
Ulykken skete ved en ubevogtet jernbaneoverskæring.
Der var en militærøvelse i gang i området, der ligger mellem Turku (Åbo) og Helsinki. Det var en af militærets terrængående lastbiler, der blev ramt af toget.
Der var 11 mennesker om bord i lastbilen. Blandt de døde er tre værnepligtige.
Flere af de kvæstede er så hårdt tilredte, at de transporteret til hospitaler i Helsinki.
Veli-Pekka Burmi fra den lokale redningstjeneste siger, at det er for tidligt at fastslå, hvad der førte til ulykken.
/ritzau/











