Banerytter tager endnu en guldmedalje ved EM i Berlin

    Trine Schmidt vandt lørdag aften guld i kvindernes 10 kilometer scratch ved EM i banecykling i Berlin.

    Det er danskerens anden guldmedalje ved EM, da hun også vandt fredagens pointløb.

    Guldvinderen var stærkere end sine konkurrenter, og i den afsluttende spurt viste hun styrken ved at slå et hul ned til de nærmeste konkurrenter fra Ukraine og Rusland.

    Niklas Larsen var også i ilden lørdag, da han skulle forsvare sin guldmedalje fra sidste års EM i pointløb. Det blev ikke til guld til danskeren, der måtte nøjes med en sølvmedalje.

    Vinderen i mændenes pointløb blev polske Alan Banaszek, der var for hurtig for danskeren i spurterne.

    Niklas Larsen skal dyste igen søndag, hvor han skal køre parløb med Casper Pedersen.

    /ritzau/