43 afghanske soldater har mistet livet i et angreb på en militærbase.
Taliban står bag angrebet, der fandt sted i det sydlige Afghanistan natten til torsdag.
Her bestormede medlemmer af gruppen basen, oplyser landets forsvarsministerium.
Angrebet fandt sted omkring Chasmo, der ligger i Kandahar-provinsen.
Der var 60 soldater på basen i alt. Ni er sårede, og seks er savnede.
Derudover er mindst ni fra Taliban dræbt.
Det er det tredje angreb på et sikkerhedsanlæg i løbet af denne uge, skriver nyhedsbureauet AFP.
/ritzau/Reuters











