Far sigtes for at arrangere overgreb på fire-årig søn

    En far mistænkes for at have opfordret en kvinde til at begå seksuelle overgreb på sin egen søn på fire år.

    Forbrydelsen skal være sket i Charlottenlund, mener politiet. I et grundlovsforhør tirsdag eftermiddag vil en anklager bede om varetægtsfængsling af faren.

    – Jeg vil bede om lukkede døre, siger anklageren, Helle Lykke Olesen, forud for retsmødet i Retten i Lyngby.

    Faren, der er i 40’erne, blev anholdt mandag. I forvejen er en kvinde varetægtsfængslet i sagen.

    /ritzau/