Øresundsbroen var totalt spærret på grund af strømsvigt

    Øresundsbroen blev fredag ved middagstid spærret for trafik i begge retninger, oplyser Vejdirektoratet. Det skyldtes tekniske problemer.

    Ifølge politiet var der tale om et strømsvigt.

    Problemet var løst i løbet af kort tid, og klokken 12.50 kunne selskabet bag den populære forbindelse mellem Sverige og Danmark fortælle, at broen atter var åben.

    /ritzau/