USA vil bede allierede om 1000 soldater til Afghanistan

    USA vil bede sine europæiske allierede om at sende yderligere 1000 soldater til Afghanistan, siger den nye amerikanske ambassadør ved alliancen torsdag.

    – Denne styrke skal være supplement til de omkring 3000 amerikanske soldater, som allerede er på vej til Afghanistan i henhold til præsident Donald Trumps nye strategi over for de militante grupper i regionen.

    Det står allerede fast, at 55 danske soldater i det nye år sendes til Afghanistan for at slutte sig til det eksisterende bidrag på 97 mand.

    De ekstra folk skal ifølge Ritzaus oplysninger indgå i Natos såkaldte Mobile Protection Force i Kabul, som transporterer og beskytter Natos rådgiver i den afghanske hovedstad.

    Trods det nye bidrag på 55 mand udgør de danske styrker fortsat kun en brøkdel af de godt 12.000 soldater under Nato-missionen Resolute Support.

    /ritzau/AFP