Formodet gerningsmand fra skudmassakre overvågede sit værelse

    Manden, der natten til mandag dræbte 59 og sårede over 500 til en countrykoncert i Las Vegas, havde sat overvågningskameraer op i og uden for sit hotelværelse.

    Det oplyser sherif Joseph Lombardo fra Las Vegas Politi på et pressemøde.

    De antager, at han gjorde det, for at holde øje med om politiet var på vej for at anholde ham.

    64-årige Stephen Craig Paddock skulle have smadret vinduerne i sit hotelværelse på 32.-etage klokken 22 søndag aften lokal tid.

    Herefter beskød han ifølge politiet i omkring ni minutter mod folkemængden på over 22.000 mennesker med hundredvis af skud.

    Sheriffen oplyser, at de er i kontakt med Stephen Craig Paddocks 62-årige kæreste, der i øjeblikket befinder sig på Filippinerne.

    /ritzau/