Eftersøgt 14-årig dreng genforenet med sin familie

    Midt- og Vestjyllands Politi iværksatte lørdag aften en eftersøgning af den 14-årige Mathias Nicolai Basse.

    Han havde omkring klokken 14 forladt sit hjem i Remme øst for den jyske by Videbæk.

    Klokken 23.25 lørdag aften er drengen dog tilbage hos sin familie i god behold.

    Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

    I en tidligere pressemeddelelse fremgik det, at politiet og pårørende frygtede, at den 14-årige dreng kunne have været udsat for en ulykke.

    Den frygt viste sig heldigvis at være ubegrundet.

    /ritzau/