Tusinder af rejsende udsættes for forsinkelser og forhindringer i S-togstrafikken tirsdag morgen.
Samtlige linjer på nær én kører unormalt, fordi der er problemer med køreledninger to steder, oplyser DSB. Fejlene er opstået ved Nordhavn Station og mellem Hundige og Vallensbæk.
På strækningen mellem Hundige og Åmarken er der indsat togbusser, oplyser DSB.
Kun Linie F kører normalt, lyder det.
/ritzau/











