Google opkøber en del af telefonproducenten HTC for milliarder

    Googles moderselskab, Alphabet, har købt sig ind hos smartphone-producenten HTC for 1,1 milliard dollar. Det oplyser HTC ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Med i handlen indgår, at Google overtager halvdelen af de ansatte i HTC’s udviklingsafdeling. Det er op til 2000 ansatte.

    Aktierne i den taiwanesiske smartphone-producent HTC har torsdag været suspenderet fra handel i Asien på grund af rygter om, at Googles moderselskab, Alphabet, ville overtage selskabet.

    /ritzau/