Mindst ti personer er omkommet, og 92 savnes i Den Demokratiske Republik Congo, der er ramt af oversvømmelser.
Det er kraftig regn, der har fået en flod til at løbe over dens bredder i den østlige del af landet.
Det oplyser en lokal embedsmand.
Dieudonne Tshishiku, der er administrator i Masisi-territoriet i provinsen North Kivu, tilføjer, at redningsmandskab er sendt af sted til det ramte område for at lede efter de savnede.
/ritzau/Reuters











