Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser onsdag aften en 11-årig pige fra Viborg.
Pigen, der hedder Jasmin, er sidst set på Kulturskolen i Viborg midtby, hvor hun cyklede fra stedet 17.45.
Siden er hun ikke kommet hjem til sin bopæl som forventet.
Politiet beskriver pigen sådan:
– 11 år, 150-155 centimeter høj, brun hårfarve, mørkeblå bukser, lyserød langærmet trøje, muligt sort regntøj, lilla Adidas-sneakers.
Pigen kørte på en hvid cykel fra Kildemoes.
Politiet kan kontaktes på 114.
/ritzau/











