Orkanen Irma er blevet opgraderet til kategori fem

    Orkanen Irma er blevet opgraderet til kategori fem, mens den tirsdag nærmer sig Caribien, oplyser Det Nationale Orkancenter i Miami til AFP. I alt fem orkaner er på vej mod regionen.

    Orkancenteret kalder Irma for “ekstrem farlig”.

    Guvernøren i Puerto Rico har sat det amerikanske øsamfund i alarmtilstand, og nationalgarden er i beredskab, inden orkanen Irma rammer store dele af Caribien.

    Også de tidligere dansk-vestindiske øer og de tilstødende Britiske Jomfruøer ventes at blive ramt af orkanen.

    /ritzau/AFP