USA: Vi ønsker ikke krig med Nordkorea – men har en grænse

    USA’s tålmodighed er ikke uden grænser. Vi må nu vedtage de stærkest mulige sanktioner mod Nordkorea i FN’s Sikkerhedsråd.

    Det siger USA’s FN-ambassadør, Nikki Haley, under et hasteindkaldt møde i Sikkerhedsrådet. Her skal de 15 medlemslande drøfte, hvordan de skal reagere på Nordkoreas seneste atomprøvesprængning søndag.

    Ifølge Haley “tigger og beder” Nordkoreas leder, Kim Jong-un, om krig.

    – Vi ønsker ikke krig, men vores tålmodighed er ikke uden grænsen, siger hun.

    /ritzau/