Bandeleder skal blive bag tremmer

    Bandelederen Shuaib Khan skal forblive varetægtsfængslet, beslutter en dommer ved Københavns Byret tirsdag.

    Khan er tiltalt for trusler mod en betjent.

    Truslerne skulle være fremsat i forbindelse med, at politiet visiterede en række medlemmer af banden Loyal to Familia – der ofte blot omtales LTF. Det skete ifølge tiltalen i juli.

    Sagen ventes berammet i september.

    Khan nægter sig skyldig.

    /ritzau/