Esbjerg kommer tilbage på vinderkurs

    Esbjerg var på besøg i Skive torsdag aften i 1. division, og her fik Superliga-nedrykkeren en tiltrængt sejr.

    Esbjerg vandt opgøret 2-1 efter en scoring af William Møller i kampens 89. minut.

    Dermed nåede Esbjerg op på fjerdepladsen i den næstbedste række, hvor klubben har skrabet ni point sammen.

    Esbjerg mødte op med to nederlag i bagagen, da både Vejle og Thisted forinden havde besejret Esbjerg 2-1.

    Skive kom da også bedst fra start, da Thomas Dalgaard bragte hjemmeholdet foran efter 17 minutter.

    Jacob “Lungi” Sørensen fik dog udlignet efter 26 minutter.

    Skive ligger placeret helt i bunden af rækken med et enkelt point i fem kampe.

    /ritzau/