Real Madrid havner i dynamitgruppe i Champions League

    Real Madrid skal snøre støvlerne ordentligt fra første fløjt i Champions League-gruppespillet i forsøget på at genvinde titlen for tredje gang i træk.

    Det stod klart torsdag, da der blev trukket lod til grupperne i turneringen.

    Her endte de forsvarende mestre i en hård gruppe med tyske Borussia Dortmund, engelske Tottenham med Christian Eriksen og Apoel fra Cypern.

    /ritzau/