Politiet undersøger anmeldelse om skud på Nørrebro

    Der er formentlig afgivet en række skud på Nørrebro søndag aften, oplyser vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi.

    På Twitter skriver politiet:

    – Anmeldelse om skyderi ved Esromgade. Politiet er på stedet og undersøger.

    Det er uklart, hvem der har været involveret i hændelsen, der har ført til en anmeldelse på Nørrebro.

    Men siden midten af juni har der været adskillige skyderier på Nørrebro og i Københavns Nordvestkvarter.

    De menes at have forbindelse til en eskalerende bandekonflikt i hovedstaden.

    I flere dele af København er der desuden indført visitationszoner.

    /ritzau/