Sveriges regering samt de borgerlige partier Moderaterna og Centerpartiet har indgået en aftale om at tilføre forsvaret ekstra 8,1 milliarder svenske kroner (6,35 milliarder kroner).
Det skal ske fra 2018 til 2020, oplyser den socialdemokratiske forsvarsminister Peter Hultquist på et pressemøde.
Der vil hvert af årene blive tilført 2,7 milliarder svenske kroner ekstra.
Ud af det samlede beløb skal 6,8 milliarder gå til det militære forsvar, mens 1,3 milliarder afsættes til civilforsvaret.
/ritzau/TT











