Portugisiske medier siger, at adskillige mennesker er blevet dræbt, efter at et stort træ væltede under en religiøs fest på øen Madeira.
Tv-stationen SIC melder mindst 11 dræbt, mens 35 andre er blevet kvæstet.
Det store træ væltede uden for en landsbykirke på et højdedrag, der ligger ved Madeiras hovedstad, Funchal.
Ulykken skete under en større katolsk fest, der markerer Jomfru Marias optagelse i Himmeriget.
Redningstjenesterne i Maderia har endnu ikke kommenteret ulykken, men ventes at offentliggøre flere detaljer senere på dagen.
Madeira er en portugisisk øgruppe, hvor hovedøen hedder Madeira.
/ritzau/Reuters











