Den brasilianske fodboldstjerne Neymar vil ikke få sin debut for sin nye klub, Paris Saint-Germain, lørdag.
Det oplyser den franske liga.
Angriberen ventes dog at blive præsenteret i sin nye klub i løbet af lørdagen.
Den 25-årige landsholdsspiller er skiftet fra Barcelona til Paris Saint-Germain til en rekordsum på godt halvanden milliarder kroner.
Paris Saint-Germain møder lørdag Amiens i den bedste franske liga, Ligue 1, men det bliver altså uden klubbens nye stjerne.
/ritzau/AFP











