Taliban tager skylden for drab på 25 i Pakistan

    Mindst 25 mennesker blev dræbt i et selvmordsangreb i Lahore i Pakistan mandag eftermiddag.

    Taliban har taget skylden for massakren i den pakistanske storby.

    Det skriver Al Jazeera.

    Det var anden gang i løbet af mandagen, at Taliban påtog sig skylden for et blodbad med mange omkomne.

    Tidligere på mandagen blev mindst 24 personer dræbt af en bilbombe i den vestlige del af den afghanske hovedstad, Kabul. 42 andre blev såret.

    Målet for angrebet var efterretningstjenesten og dens ansatte, sagde en talsmand for gruppen ifølge AFP.

    /ritzau/