Sydkorea foreslår at indlede militære drøftelser med Nordkorea 21. juli, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Landet foreslået, at repræsentanter for de to lande mødes i de nordkoreanske forhandlingslokaler Tongilgak.
Tongilgak har tidligere været benyttet i samtale mellem de to lande.
Hvis det ønske går i opfyldelse, vil det være første gang siden december 2015, at de to lande afholder officielle møder.
– Vi efterspørger militære drøftelser med Nordkorea 21. juli i Tongilgak. Og vi foreslår at indstille alle fjendtlige aktiviteter, der øger militære spændinger, siger den sydkoreanske viceforsvarsminister, Suh Choo-suk.
Forslaget kommer i kølvandet af, at Sydkoreas nye præsident, Moon Jae-in, har udtalt, at behovet for samarbejde mellem de to lande er større end nogensinde før.
Præsidenten sagde i sidste uge, at dialog er den eneste måde at stoppe Nordkoreas atom- og missilprogram på.
/ritzau/











