Tyrkiets præsident lover i en tale at genindføre dødsstraf, hvis et flertal i parlamentet ønsker det sådan.
– Jeg vil underskrive det, siger præsidenten i en tale efter krav fra tilhængere om at henrette kupmagere.
Hele Tyrkiet har lørdag markeret årsdagen for sidste års kupforsøg, eller snarere for den lynindsats der stoppede kupmagerne i løbet af mindre end et døgn.
– For det første vil vi hugge hovederne af disse forrædere, siger Erdogan.
Erdogans styre har det seneste år gennemført en meget omfattende udrensning i det tyrkiske samfund.
Titusinder er blevet fængslet, fyret eller fjernet fra deres job.
/ritzau/AFP









