USA planlægger at teste sit missilforsvarssystem Thaad, der skal afholde landet fra at blive ramt af et missilangreb.
Det siger anonyme embedsmænd med kendskab til sagen fredag.
Afprøvningen af systemet finder sted, mens spændinger mellem USA og Nordkorea stiger som følge af sidstnævntes gentagne missiltest.
Det vil være første gang, at USA tester sit Thaad-system mod angreb fra et mellemdistancemissil. Forsvarssystemets missiler vil blive affyret fra delstaten Alaska.
Det Amerikanske Missilforsvarsagentur (MDA) bekræfter, at det vil udføre en test af Thaad-systemet “i første del af juli”.
Thaad er et system, der afvæbner fjendtlige missiler ved at skyde dem ned med mindre missiler.
Systemet er blandt andet kontroversielt, fordi det har mødt kritik fra Kinas regering, som er bekymret over, at amerikanerne er kommet lidt for tæt på Kinas grænse.
/ritzau/Reuters











