Charterfavoritterne Tenerife og Gran Canaria går tilsyneladende ikke af mode, når det gælder europæernes favoritferier.
Trods årtier med tusindvis af rejser til De Kanariske Øer, er de fortsat favoritdestinationen, når man ser på hvilke regioner i Europa, der har flest turistovernatninger.
Det viser nye tal fra den europæiske statistikbank Eurostat, der har analyseret turismen i EU i 2015.
Af tallene kan man også læse, at europæerne foretager langt størstedelen af deres rejser i nære himmelstrøg.
Således foretog europæerne 85 procent af deres turistovernatninger i et andet EU land.
Særligt regionerne i Spanien, Frankrig og Italien er populære rejsemål.
Mens vi europæere søger mod især Tyrkiet eller USA, hvis vi skal uden for EU.
De Kanariske Øer var den mest populære turistregion i Europa i 2015 med ikke færre end 94 millioner turistovernatninger.
Foruden De Kanariske Øer finder man også en anden spansk region i top fem over de mest mest besøgte turistregioner i 2015.
Det drejer sig om regionen Catalonien, hvor den populære turistby Barcelona ligger. 75,5 millioner turistovernatninger var der her i 2015.
På andenpladsen finder man den Île-de-France, der dækker over en fransk region, der er identisk med hovedstaden Paris’ udbredelse. Her var der 76,8 millioner turistovernatninger i 2015.
Fjerdepladsen indtages af øhavet i Kroatien.
Mens Spanien igen indtager en plads med De Baleariske Øer på en femteplads.
De, består af øerne Mallorca, Menorca, Formentera, Ibiza, Cabrera og Conillera.
/ritzau/











